Nyheder AKD

Velbesøgt vintermøde i AKD

29.02.2024

 

Flere end 250 avlere var mødt frem til AKD’s vintermøde i Helle Hallen den 28. februar.

Der var lagt et spændende program, hvor vores danske EU-politiker Asger Christensen fra Venstre indledte dagen med en gennemgang af de opgaver, der arbejdes med. Samtidig med en snært af den forestående EU-valgkamp til juni, hvor Asger Christensens motto var de tre P’er, som han mener er meget vigtige: People, Planet, Profit (altså mennesker, planeten, fortjeneste).

AKD’s formand Viggo Conradsen indledte med en gennemgang af sidste kampagne og de udfordringer den gav os alle. Desuden gennemgik han de relevante ændringer i vores forretningsbetingelser. Formanden omtalte også AKD’s nøgleværdier: Ordentlighed, Samarbejde, Gensidig respekt, Holdbarhed. Virksomhedens motto er blevet revideret, og lyder nu: “Det skal være bedre at være avler”.

Adm. dir. Jens Chr. Jørgensen forklarede nøgletallene fra sidste kampagne, og lavede en gennemgang af de langsigtede mål for AKD samt indsatsområder. Desuden gav han en status på projekter, langsigtede såvel som kortsigtede.

AKD Agro gennemgik relevante resultater fra sidste kampagne samt de udfordringer der havde været. Derefter gennemgik vi relevante punkter til kommende kampagne som f.eks. ændringer i dyrkningskontrakten og et nyt tiltag om avlercertificering. Frederik viste resultaterne af arbejdet med businesscheck, med fokus på stykomkostninger.

Efter middag havde vi besøg af KMC’s udviklingsafdeling, som fortalte om alle de fantastiske muligheder der er med kartoflen. KMC’s CEO Jesper Burgaard gav os en status på afsætningen og økonomiens tilstand netop nu.

Agrochef Rasmus Trads fra AKK gennemgik den kommende vækstsæsons skimmelstrategi. Han lagde vægt på vigtigheden af de rette midler på rette tidspunkt, altid at blande 2 produkter og – sidst men ikke mindst – rettidigt omhu.

AKD’s formand afsluttede dagen med bestyrelsens forventninger til årets slutafregning, som nok blev dagens højdepunkt.

På vej ud af hallen havde KMC opstillet borde til præsentation af deres produkter, hvor alle kunne se, fornemme og smage på et udvalg af de mange forskellige produkter, som kartoffelmelet indgår i.

Asger Christensen (V) gav en aktuel status på opgaverne i EU-Parlamentet.

 

Formanden præsenterede AKD’s nøgleværdier (Ordentlighed, Samarbejde, Gensidig respekt, Holdbarhed).
Nederst ses det reviderede motto: Det skal være bedre at være avler.

 

 

Formand Viggo Conradsen besvarer spørgsmål fra salen.

 

KMC havde sendt Hugo Nielsen (i forgrunden), Thomas Hannibal og Line Bach Christensen afsted til Helle Hallen for at fortælle om KMC’s produkter.

 

Agrochef Rasmus Trads fra AKK gav et bud på årets skimmelstrategi.

 

Der var stor interesse (og kø) for at snakke om – og smage på – nogle af de fødevarer, som KMC’s produkter indgår i.

Personligt log ind

Indtast dit personlige brugernavn og adgangskode for at få adgang til beskyttede nyheder og meddelelser
Log ind
Glemt brugernavn eller adgangskode?
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookies

LUK