Protamylasse
Protamylasse
Protamylasse er kartoffelfrugtvand, som er opkoncentreret cirka 10 gange efter udvinding af protein, men er stadigt flydende og pumpbart.
I processen opvarmes frugtvandet til over 100 °C. Protamylasse overholder alle grænseværdier for tungmetaller og miljøfremmede stoffer, og er samtidigt en klorfattig gødning.
Protamylasse må anvendes som gødningsprodukt på landbrugsjord i henhold til gødningsbekendtgørelsen. Der er ingen hygiejnisk begrundede restriktioner for anvendelse. Der skal regnes med 50 procent udnyttelse af kvælstof og 90 procent udnyttelse af resten.
Kvæstof (N) | 15 kg/ton |
Fosfor (P) | 3 kg/ton |
Kali (K) | 44 kg/ton |
Magnesium (Mg) | 2,5 kg/ton |
Svovl (S) | 6 kg/ton |
Priseksempel pr. ton
Prisen på Protamylasse er politisk fastlagt.
Fragtudligning er hentet fra modellen for selvkøregodtgørelse således at vi udligner fragt i forhold til avlerens bopæl (Krak korteste afstand), om du bor tæt på fabrikkerne eller langt fra fabrikkerne.
Fragtudligningen modregnes i protamylasseprisen.
v/10 km | v/50 km | v/100 km | |
Protamylasse pr. ton | Kr. 400,- | Kr. 400,- | Kr. 400,- |
Fragtudligning pr. ton | Kr. -23,50 | Kr. -42,20 | Kr. -65,50 |
Udbringning (ca. pris) | Fra kr. 250 pr. ha |
Bestilling
Den enkelte andelshaver kan købe op til 4 tons protamylasse pr. 500 tdr. leveringspligtig med fragttilskud op til 120 km fra fabrikken i Brande eller Toftlund.
Leveringspligten bestemmes ud fra dyrkningskontrakten. Hvis hele mængden ikke er solgt, vil protamylassen tilbydes i en runde 2 til andelshaverne.
Overstiger bestillingerne den mængde der er til rådighed reduceres bestillingerne procentvis. Du vil i givet fald modtage besked herom hurtigst muligt.
Deklarationer for protamylasse fra kampagnen 2022/23
