Nyheder AKD

Sortsdemo og markvandring i Bylderup Bov

29.06.2023

AKD havde inviteret til sortsdemo og markvandring onsdag aften hos Kristian Salomonsen i Bylderup Bov.

Arrangementet indledtes med at Tønderegnens Landboungdom grillede pølser til de godt 50 fremmødte avlere.

KD’s formand Viggo Conradsen bød velkommen og gennemgik aftenens program, hvorefter Kristian Salomonsen fortalte om det igangværende generationsskifte, deres markplan og deres strategi med fokus på stivelses- og pulverkartofler.

Kristian Elkjær fra KMC Agro og Frederik Jensen fra AKD Agro gennemgik de 16 stivelses- og pulversorter i sortsdemo-marken. Der var fokus på sorternes styrker og svagheder i forhold til udbytte, nematoder og ikke mindst skimmelmodtagelighed.

Tilbage i maskinhuset under kaffen fortalte Jan B. Pedersen BJ-Agro om de udfordringer der er netop nu i kartoffelmarken som ukrudtsbekæmpelse, eftergødskning, insekter, skimmel mm.

Grimme Scandinavien ved Per Rasmussen introducerede Kristian Salomonsens netop nyindkøbte kartoffeloptager.

AKD’s formand takkede værterne og indlægsholderne for en spændende aften, og ønskede de fremmødte en god sommer😊

Personligt log ind

Indtast dit personlige brugernavn og adgangskode for at få adgang til beskyttede nyheder og meddelelser
Log ind
Glemt brugernavn eller adgangskode?
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookies

LUK