Nyheder AKD

Nu er det muligt at dele Avlerinfo Selvbetjening med dine medarbejdere

06.03.2024

Der er kommet flere funktioner i Avlerinfo Selvbetjening i løbet af det sidste års tid, og det har fået mange andelshavere til at tjekke f.eks. deres vejesedler og skimmelvarsling i app’en.

Det har resulteret i en del spørgsmål om, hvorvidt det kunne laves sådan, at medarbejdere også kunne få adgang til funktioner i app’en. Det kan eksempelvis være at sprøjteføreren får adgang til skimmelvarslingen eller at medarbejderne løbende kan følge med i smuds, stivelsesprocenter og leverede mængder på vejesedlerne.

Bestem selv hvilken sektion du vil dele
Derfor har vi udviklet funktionen Brugerstyring, og funktionen har fået sit eget menupunkt velkomstskærmen. Når man kommer ind på Brugerstyringen starter man med at klikke på knappen “Opret en ny bruger” nederst på skærmen.

Derefter skrive man den nye brugers navn og mailadresse, og krydser af hvilke sektioner i app’en medarbejderen skal have adgang til:

  • Adgang til dueslag: Brugeren får adgang til at se bestillinger af læggekartofler og protamylasse, lejeaftaler, dyrkningskontrakter og afregninger
  • Adgang til vejesedler: Brugeren får adgang til at se den grafiske visning af vejesedlerne
  • Adgang til sortsinfo og skimmelvarsling: Brugeren kan se de aktuelle skimmelvarslinger og den opdaterede version af sortsinfo

Når man har givet adgang til den eller de ønskede tjenester, klikker man på knappen “Tilføj bruger” nederst på skærmen. Der kommer en dialogboks op, som fortæller at brugeren er oprettet, og at der er sendt en velkomstmail med brugernavn og adgangskode til brugeren.

Brugernavnet er avlerens CVR-nr. med en tilføjelse af en underscore og et løbenummer (som XXXXXXXX_1). Melder man flere medarbejdere til, får de hhv. XXXXXXXX_2, XXXXXXXX_3 osv. som brugernavn.

Den adgangskode der sendes til medarbejderen kan – som det også er tilfældet med andelshavernes adgangskode – frit skiftes ud til en selvvalgt adgangskode ved at klikke på “Glemt din adgangskode? Klik her for at nulstille den”. Det gør man på app’ens login-side.

Andelshaverne kan selv ændre på valgene og slette brugere igen
Alt efter hvilke sektioner der markeres for den enkelte bruger, vil han/hun også modtage de push-beskeder der sendes ud vedr. emnet. Har man meldt en bruger til sortsinfo og skimmelvarsling vil medarbejderen altså få push-beskeder på sin mobil, når skimmelvarslingen bliver opdateret hver mandag og torsdag i sæsonen.

I Brugerstyringen får man som andelshaver en visning af den/de brugere man har oprettet, ligesom man kan se hvilke tjenester den enkelte bruger er tilmeldt.

Hvis man vil ændre på hvilke sektioner man som andelshaver har givet en medarbejder adgang til, klikker man blot på brugeren, laver ændringen og klikker på “Gem ændringer”.

Det gælder også hvis man vil slette en bruger helt – i det tilfælde klikker man på den røde knap “Slet bruger”. Ændringerne slår igennem hos brugeren næste gang han/hun logger ind på Avlerinfo Selvbetjening.

Har du spørgsmål til funktionen Brugerstyring, så ring på 4029 3040 - så hjælper vi.

Personligt log ind

Indtast dit personlige brugernavn og adgangskode for at få adgang til beskyttede nyheder og meddelelser
Log ind
Glemt brugernavn eller adgangskode?
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookies

LUK