Nyheder AKD

Velbesøgt Vintermøde i Helle Hallen

03.03.2025

Flere end 275 avlere var tilmeldt til AKD’s Vintermøde den 27. februar i Helle Hallen

Programmet for dagens arrangement blev indledt af adm. dir. Jens Chr. Jørgensen. Han uddybede sidste kampagnes resultater fra fabrikkerne, status på projekterne om vedvarende energi, samt vores langsigtede mål.

AKD’s formand Viggo Conradsen informerede om den politiske del. Det omfattede afsætningsplaner i KMC med tråd til udvidelsesplanerne i AKD og dermed salg af andele. Derudover omtalte formanden vores udfordrede rammebetingelser, hvor skimmelresistens fylder meget, og han gennemgik vores forretningsbetingelser, der er blevet tilpasset på nogle få områder.

Christian Feder fra KMC Agro kom med en løftet pegefinger i forhold til kartoffelbrok, hvor sædskifte, resistente sorter og ikke mindst hygiejne skal være i højsæde.

Kristian Elkjær, KMC Agro, gennemgik mulighederne i forhold til skimmelbekæmpelse i den kommende kampagne, hvor vi er begrænset på brugen af planteværn.

Frederik G. Jensen AKD Agro sammenlignede ca. 20 avleres resultater på indtjening i forhold til omkostninger. Frederik præsenterede også kartoffelkorpset, som er et samarbejde i KMC-gruppen om udarbejdelse og markedsføring af uddannelsesmateriale til landbrugsskolerne.

Over middag havde professor Johs. Nørregaard Frandsen fra Syddansk Universitet os alle til historietime om andelsbevægelsens tilblivelse og udvikling op igennem mange årtier. Han fortalte bl.a. om hvordan vi tilpasser og udvikler vores fællesskab uden at ødelægge det.

Anja og Bjarne, AKD Agro, gennemgik sidste kampagnes resultater, med de udfordringer, der var. Der blev præsenteret forslag til forskellige metoder til rensning af kartofler og optimal opbevaring af kartofler. Efterfølgende blev nogle retningslinjer for kommende kampagne gennemgået.

Endelig gennemgik CEO Jesper Burgaard KMC’s Strategi 2030, og gav en status på afsætning og økonomi.

Adm. dir. Jens Christian Jørgensen.

 

AKD’s formand Viggo Conradsen.

 

Chr. Feder, KMC Agro.

 

Frederik G. Jensen, AKD Agro.

 

Johannes Nørregaard Frandsen, Sydjysk Universitet.

 

Bjarne Thisgaard, AKD Agro.

 

KMC’s adm. dir. Jesper Burgaard.

 

 

Personligt log ind

Indtast dit personlige brugernavn og adgangskode for at få adgang til beskyttede nyheder og meddelelser
Log ind
Glemt brugernavn eller adgangskode?
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookies

LUK