Nyheder AKD

Velbesøgte Vintermøder med god stemning

24.02.2023

Vi har netop afholdt Vintermøder hhv. onsdag den 22. februar på Remisen i Brande med 175 deltagere, og torsdag den 23. februar på Agerskov Kro med 125 deltagere.

Målet med Vintermøderne er at opdatere vores ejere (avlere) om, hvordan deres virksomhed har det, og hvad der arbejdes med på både kort og lang sigt.

Programmet favnede bredt og var i øvrigt helt ens på begge avlermøder. Se alle billederne herunder.

AKD’s formand Viggo Conradsen bød velkommen og indledte møderne med en frisk status fra AKD på det politiske plan, samt en opjustering af forventningen til årets regnskab.

 

Der var mødt 175 deltagere op til Vintermødet på RemisenBrande.

 

De 125 fremmødte fyldte godt på Agerskov Kro.

 

Adm. dir. Jens Chr. Jørgensen AKD – opfølgning fra sidste kampagne, justeringer til kommende kampagne og status på projekter om vedvarende energi.

 

Anja og Bjarne AKD Agro – der blev præsenteret en model for den fremtidige agro-rådgivning som et tilbud til avlerne, samt mindre ændringer i forhold til flexibel levering og indtransport.

 

Frederik fra AKD Agro gennemgik business check 2022 med fokus på udbytte, indtjening og stykomkostninger.

 

Christian Feder KMC Agro gennemgik nogle oplagte tilskudsmuligheder for avlerne, og demonstrerer på billedet hvor nemt det er få tilskuddene: De skal næsten bare samles op fra jorden. Samtidig indledte Christian os i, hvad vi kan forvente os i fremtiden med dokumentation af bl.a. klimabelastning.

 

Kristian Dalsgaard, DeltaComm: Gennemgang af modernisering af “Avlerinfo Selvbetjening”, hvor formålet med app’en netop er at gøre det lettere at være avler.

 

Jens Elbæk fra SEGES Innovation inspirerede os i forhold til fremtidens krav/forventninger til dokumentation fra jord til bord.

 

KMC’s CFO/COO Niels J. Villesen gav en status på KMC´s afsætning og regnskab.

 

CEO Jesper Burgaard, KMC: Status på strategien, og et overblik over de sidste års flotte udvikling til trods for et noget dystert verdensbillede.

Personligt log ind

Indtast dit personlige brugernavn og adgangskode for at få adgang til beskyttede nyheder og meddelelser
Log ind
Glemt brugernavn eller adgangskode?
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookies

LUK