Nyheder AKD
Tilmelding til AKD’s forkampagne frem til onsdag d. 16. august
10.08.2023
AKD’s forkampagne 2023/24 foregår fra mandag d. 28. august til d. lørdag d. 2. september (uge 35), og der er tilmelding til forkampagnen frem til onsdag d. 16. august.
AKD har brug for ca. 200.000 tdr. til forkampagnen. Ved tilmelding fratrækkes de leverede kartofler i avlerens sidste levering.
Hvis der er for mange tilmeldte kartofler forbeholder AKD sig ret til at nedjustere den tilmeldte mængde i forhold til avlerens ordinære kampagne. Vær opmærksom på, at der leveringspligt for kartofler tilmeldt til forkampagnen.
Tilmelding foregår i app’en Avlerinfo Selvbetjening, og tilmeldingsfristen er til og med onsdag d. 16. august.
Vi har gjort det så nemt som muligt at tilmelde til forkampagnen på Avlerinfo Selvbetjening, og de fleste vil umiddelbart kunne lave tilmeldingen fra deres smartphone eller iPad. Men hvis du skulle blive i tvivl om fremgangsmåden, så er der en vejledning her:
Gør sådan her:
- Tag din smartphone eller iPad/tablet frem og log ind med dit brugernavn og dit kodeord, hvis du ikke allerede er logget ind. Har du glemt dit kodeord, så se længere nede i teksten.
- Sørg for at app'en er opdateret til version 3.2.0 (se evt. længere nede i teksten).
- Du finder tilmeldingen til forkampagnen 2023/24 ved at klikke på “Udfyld kontrakt eller bestilling” nederst på app’ens startside. Klik på AKD’s logo og klik på “Tilmelding til forkampagnen 2023/24”.
- Du får vist en blå side med dit avlernummer, navn og adresse. Klik på knappen “Udfyld tilmelding”.
- Indtast det antal andele du ønsker at tilmelde til forkampagnen og klik på “Bekræft og send tilmeldingen”.
- Din tilmelding er indsendt og modtaget af AKD. Klik på “Afslut tilmelding”.
- Færdig! Du har indsendt din tilmelding til forkampagnen til AKD.
Kvittering på tilmeldingen
Du finder en kvittering på din tilmelding i “Mit dueslag” på app’ens startside. Klik på Mit dueslag > Dyrkningskontrakter og lejeaftaler > AKD > 2023 - 2024 > Tilmelding-til-forkampgange.txt.
Har du glemt dit personlige kodeord?
Løsningen er at anmode om at få nulstillet dit kodeord. Nederst på login-siden kan du klikke på teksten “Glemt din adgangskode?”. Derefter indtaster du din email-adresse og klikker på knappen “Nulstil adgangskode”. Så får du tilsendt en email med et link, der gør det muligt at vælge dit eget, nye kodeord. Vær opmærksom på at mailen fra os kan risikere at havne i din spam-mappe/uønsket mail. Hvis du har problemer, så ring til Anja Ry Milton på 6113 9131 eller Bjarne Thisgaard på 4027 9695, så vil de hjælpe.
Jeg har ingen smartphone eller iPad/tablet – hvad gør jeg?
Hvis du ikke selv har en smartphone eller en iPad/tablet kan du også bruge f.eks. et andet familiemedlems smartphone til at sende dyrkningskontrakten - du skal bare logge på med dit eget brugernavn og kodeord. En anden mulighed er at benytte en computer: Skriv http://pcadgang.avlerinfo.dk/ i din browsers adressefelt og log ind med dit brugernavn og kodeord.
Du skal have version 3.2.0 af Avlerinfo Selvbetjening
Vær opmærksom på, at der er kommet nye funktioner i app’en, så derfor skal du have version 3.2.0. Du kan ikke udfylde og indsende tilmeldingen til forkampagnen før du har den nyeste version.
Du kan kontrollere hvilken version du har installeret ved at klikke på de tre vandrette streger (“burger-menuen”) øverst til højre i app'en. Versionsnummeret står nederst på siden, og her skal der altså stå 3.2.0. Siden kan lukkes igen ved at klikke på krydset i toppen.
Har du ikke den nyeste version af app’en?
Løsningen er at opdatere Avlerinfo Selvbetjening til version 3.1.1. Find app’en i enten Apples App Store https://itunes.apple.com/dk/app/avlerinfo-selvbetjening/id1387807995 eller på Google Play https://play.google.com/store/apps/details?id=dk.avlerinfo.selvbetjening (eller søg efter Avlerinfo Selvbetjening), og installer app’en.
Hvis man har en ældre smartphone eller tablet kan man i nogle tilfælde risikere, at den ikke kan fungere sammen med app’en - det er et vilkår fra Google og Apple, som vi desværre ikke har indflydelse på.
Har du problemer med at hente app’en, logge på eller udfylde tilmeldingen til forkampagnen?
Ring til Anja Ry Milton på 6113 9131 eller Bjarne Thisgaard på 4027 9695, så vil de hjælpe.