Nyheder AKD
Sidste frist for indgåelse af Lejeaftaler for igangværende kampagne 2023-24
24.01.2024
Fredag d. 26. januar er sidste frist for indgåelse af de lejeaftaler, der kun vedrører den netop afsluttede kampagne (“Lejeaftaler for igangværende kampagne 2023-24”).
Den anden type lejeaftale (“Lejeaftale”) gælder fra kommende kampagne og kan indgås for en eller flere kampagner, eller indtil aftalen opsiges. De lejeaftaler skal indgås senest mandag d. 15. april.
For begge typer lejeaftaler gælder, at de skal indgås via app’en Avlerinfo Selvbetjening.
Det er en hurtig og nem måde at udfylde godkende lejeaftaler på, og både lejer, udlejer og fabrikken får dokumentation på de indgåede aftaler.
Vi har gjort det så nemt og selvforklarende som muligt at indgå en lejeaftale på Avlerinfo Selvbetjening, og de fleste vil umiddelbart kunne lave aftalerne fra deres smartphone eller iPad. Men hvis du skulle blive i tvivl om fremgangsmåden, så kan du finde en vejledning under Andele > Lejeaftaler.
Vær opmærksom på, at du skal have den nyeste version af Avlerinfo Selvbetjening for at du kan indgå lejeaftaler.