Nyheder AKD
Miniavlermøder med mange deltagere
29.11.2025

Vi har netop afholdt miniavlermøder på fabrikken i Toftlund og hos SAGRO i Herning. Det var en stor succes med mere end 220 deltagere.
Programmet havde fokus på en midtvejs-evaluering af kampagnen, både hvad angår processerne og forbrugstallet. Et andet fokuspunkt var hvor langt vi er med indvejningen af kartofler, hvor slutdato af kampagnen har stor interesse.
Vi evaluerede også sidste høsts skimmelbekæmpelse og diskuterede fremtidige tiltag med færre planteværnsmidler og de nye skimmelrobuste sorter, der er på vej.
Tidlig frost i oktober og det varme vejr gav anledning til en gennemgang af, hvordan man bedst opbevarer kartofler nogle uger endnu.
Formanden adresserede flere udfordringer inden for dansk landbrug, og understregede vigtigheden af, at arbejde sammen om konstruktive løsninger. Han opfordrede også til, at vi i fællesskabet skal hjælpe hinanden med at højne kvalitetsbevidstheden som råvareleverandører til fødevareindustrien.
Alle møderne var præget af en rigtig god stemning og dialog.




