Nyheder AKD
Indgåelse af lejeaftaler for 2023-2024
18.03.2023
Lejeaftaler for kampagnen 2023/2024 skal indgås senest lørdag d. 15. april, og det foregår via app’en Avlerinfo Selvbetjening.
Det er en hurtig og nem måde at udfylde godkende lejeaftaler på, og både lejer, udlejer og fabrikken får dokumentation på de indgåede aftaler. Der kan både laves aftaler for én eller for flere kampagner.
Vi har gjort det så nemt og selvforklarende som muligt at indgå en lejeaftale på Avlerinfo Selvbetjening, og de fleste vil umiddelbart kunne lave aftalerne fra deres smartphone eller iPad. Men hvis du skulle blive i tvivl om fremgangsmåden, så kan du finde en vejledning under Andele > Lejeaftaler.
Vær opmærksom på, at du skal have den nyeste version af Avlerinfo Selvbetjening (version 3.0.0) for at du kan indgå lejeaftaler.
Første skridt i version 3.0 af Avlerinfo Selvbetjening
Indgåelse af lejeaftaler er den første funktion i den nye version 3.0 af app’en. Efterhånden som dyrkningssæsonen 2023 skrider frem vil der komme flere funktioner til.
Allerede nu kan man også se en nyskabelse i version 3.0: Der er blevet adgang til tjenesterne Sortsinfo og Skimmelvarsling direkte fra Avlerinfo Selvbetjening. Man kan vælge mellem Avlerinfo Selvbetjening (ASB), Sortsinfo og Skimmelvarsling bl.a. ved hjælp af ikonerne i bunden af app’ens startskærm.
Der er selvfølgelig ikke noget konkret indhold eller anbefalinger i Skimmelvarslingen på dette tidspunkt, men det kommer så snart skimmelperioden begynder. Til gengæld er Sortsinfo allerede aktiv og viser alle de opdaterede oplysninger om de aktuelle stivelses- og pulversorter.