Nyheder AKD

AKD åbnede fabrikken i Brande for alle andelshavere

27.08.2024

Fredag d. 23. august åbnede AKD fabrikken i Brande, hvor alle interesserede andelshavere havde mulighed for at komme helt tæt på produktionen, og snakke med fabrikkens medarbejdere.

Man skulle næsten tro vi havde forbindelse til vejrguderne, da vi på forhånd ikke ønskede høstvejr i de timer vi afholdt åbent hus, i håb om flest mulige havde tid til at komme på besøg. Det blæste og regnede, men til trods for det, kom godt 200 andelshavere trillende forbi Brande fabrikken.

Rundviserne stod klar i pulphallen til at tage imod, og vise rundt på fabrikken i små grupper. Rundt på rundturen stod vores engagerede medarbejdere klar til at fortælle om selve processen fra kartoffel til færdig produkt. Det var fantastisk at høre alle de gode spørgsmål som vores gæster stillede, det viser os den store interesse I har for fabrikken, og ejerskabet i AKD.

Rundvisningen sluttede af i teltet hvor Landboungdom stod klar med grillpølserne, og kolde fadøl og sodavand var disket op. I teltet havde vi også besøg af to meget dedikerede KMC-folk, som fortalte om flere af de produkter, hvor kartoffelstivelse og protein indgår, og der var lækre smagsprøver til alle.

 

 

Personligt log ind

Indtast dit personlige brugernavn og adgangskode for at få adgang til beskyttede nyheder og meddelelser
Log ind
Glemt brugernavn eller adgangskode?
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookies

LUK