Indkaldelsessystem

Indkaldelse

Indkaldelse af kartofler tager udgangspunkt i at minimere risikoen for tab til fællesskabets bedste.

Indkaldelsesliste laves efter at avlerne har haft mulighed for leje eller udleje af sine andele og efterfølgende tilbagesendt dyrkningskontrakt. Fabrikken kender nu den nøjagtige mængde fra hver avler og kan ud fra mængden af andele, fordele den pågældende avlers andele i forhold til størrelse.

Den angivne leveringsuge er vejledende. Den afhænger af tidspunkt for kampagnestart og fordelingen af kartofler på leveringsgrupper.


I hver gruppe er avlerne opstillet i alfabetisk rækkefølge i forhold til efternavnet eller firmanavn.


Indkaldelse starter skiftevis hvert år mellem bogstaverne A, J, L og P.


I 2024 startes med L, dermed er det skiftende inden for hver leveringsgruppe, hvem der starter med levering og hvem der slutter.

Gruppe 4 er en forholdsvis stor gruppe, og gruppens leveringer vil strække over 2-3 uger.

Ved starten af kampagnen udsendes en leveringsplan. Planen er kun vejledende og kan fraviges, da der kan opstå driftsforstyrrelser eller andet, som kan hindre normal drift. Afhentningsdag aftales med vognmand.

 

Gruppe 1: 0 - 5.000 andele Indkald. til lev. 1 gang (1. gang ca. uge 46)
Gruppe 4: 5.001 - 18.000 andele Indkald. til lev. 4 gange (1. gang ca. uge 38)
Gruppe 6: 18.001 - 25.000 andele Indkald. til lev. 6 gange (1.gang uge 38)
Gruppe 8: 25.001 - og opefter Valgfri antal leveringer (1. gang uge 38)

 

  • Ved levering af over 25.001 andele kan man vælge fra 8-20 leveringer. Dog minimum 3.000 andele pr. levering.
  • Mulige antal leveringer i gruppe 8 (8, 10, 12, 14, 16, 18, 20 gange) – dette vælges i dyrkningskontrakten.

 

 

Mulighed for leveringsfællesskaber

Flere avlere kan nu vælge at gå sammen i et leveringsfællesskab. Eksempelvis 2 avlere i gruppe 4 hjælper hinanden med optagning, hidtil har de skullet levere 4 gange, og måske begge i samme uge. Det er ikke altid driftsmæssigt optimalt.

De får nu mulighed for at gå sammen, og komme i gruppe 8, hvor de så kan vælge det antal leveringer, som passer bedst og mindst 3.000 andele pr. levering. Kravet er at de har samme vognmand eller begge er selvkører.

Aftaler om leveringsfællesskab skal være skriftlige. Der skal vælges en avler, der modtager e-mail/telefon og koordinerer al levering. Afregning foretages som hidtil til den enkelte avler.

Skema for tilmelding til et leveringsfælleskab kan hentes her:

AKD leveringsfælleskab

 

Personligt log ind

Indtast dit personlige brugernavn og adgangskode for at få adgang til beskyttede nyheder og meddelelser
Log ind
Glemt brugernavn eller adgangskode?
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookies

LUK