Reparatør
Brænder du for at arbejde med vedligehold og optimering? Så er du måske vores kommende kollega i vedligeholdsafdelingen.
AKD er inde i en positiv udvikling og vi søger derfor en dygtig og engageret reparatør med snarlig tiltrædelse til vores vedligeholdsafdeling, som foretager vedligehold i samtlige afdelinger på fabrikken i Brande.
Opgaver
- Udføre reparation og fejlfinding på processer og udstyr
- Deltage i optimering af udstyr
- Deltage i renovering af anlæg imellem kampagner (mekanisk)
- Opdatere dokumentation efter afsluttet opgave
- Deltage i projekter med indkøring og opstart
Vi tilbyder
- Et professionelt team af dygtige kollegaer
- Stor indflydelse på din dagligdag
- Et job i en moderne virksomhed i konstant udvikling
- En konkurrencedygtig løn og ansættelsesforhold som i øvrigt er omfattet af gældende overenskomst. Hertil kommer sundhedsforsikring og andre personalegoder.
Vi forventer at
- Du er uddannet indenfor metalområdet (Smed, Industritekniker, Automatiktekniker)
- Du har solidt kendskab til fejlfinding, ændring og optimering af processer
- Du har gode analyseevner
- Du har gode samarbejdsevner, men kan samtidig også arbejde selvstændigt
- Du er ansvarlig og har en positiv indstilling til tingene
- Du er kendt med el og automatik, eller klar til at blive efteruddannet
- Du er kendt med systemer til forebyggende vedligehold
Ansøgning
Ingen henvendelser uden uddannelse inden for metalområdet.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Produktionschef Torben Hovgaard på tlf. 61612374.
Vi afholder samtaler løbende.
Mød nogle af dine kommende kolleger
Jeg trives med, at vi arbejder systematisk og har moderne udstyr at gøre det med. Når vi løser vedligeholdet ordentligt, skaber det tryghed for alle i produktionen.
Vagn, Reparatør, Brande
Arbejder med forebyggende og akut vedligehold, så anlæg og maskiner kører sikkert og stabilt.
Ansat i 3 år.
Jeg holder af, at vi tager hånd om tingene og hjælper hinanden, når der er brug for det. Når riverne kører, kører resten også – og derfor betyder det meget, at vedligehold bliver gjort ordentligt.
Allan, Riveroperatør, Brande
Arbejder med drift og især vedligehold af riverne, så processen kører stabilt.
Ansat i 18 år.