Lagring
Korrekt lagring i hele kæden
0,5 procent lagringstab per måned! Det kan ifølge en lang række undersøgelser lade sig gøre!
Men det forudsætter, at man griber lagringen korrekt an i hele kæden fra optagning til levering.
I sårhelingsperioden – de første to til tre uger efter optagning – er tabet noget større, men også dette kan minimeres ved at tage de rigtige forholdsregler.
Gemme-kartofler skal være hele!
Den første forudsætning for at minimere lagringstabet er, at optagningen foregår skånsomt. Sårhelingen er en energikrævende proces, som forbrænder noget af stivelsen i knoldene. Processen er uundgåelig, men under optimale forhold – dvs. helt skindfaste og ubeskadigede knolde - kan man nøjes med at miste fire procent af den samlede vægt. Vel at mærke med en konstant stivelsesprocent!
Efter hårdhændet optagning vil tabet derimod overstige otte til ti procent af vægten, og stivelsesprocenten vil typisk falde med et til to point!
Således kan hårdhændet optagning nemt betyde et tab på over 100 hkg per hektar – alene i sårhelingsperioden – mens det ved skånsom optagning kan begrænses til under 20 hkg.
Gemme-kartofler skal være tørre!
Den anden forudsætning for at minimere lagringstabet er, at kartoflerne ikke bliver våde hverken under optagning eller opbevaring, hvis der er mere end en uge mellem optagning og levering. Våde kartofler rådner nemt!
Derfor skal kartofler tages op i tørvejr, og optagertank, vogne og kuler skal straks dækkes med presenninger, hvis der kommer en regnbyge under optagning.
Bliver kartoflerne alligevel våde, skal de tørres – helst indenfor det første døgn. Vogntørring i fire til otte timer umiddelbart efter optagning er den mest effektive løsning, men tørring kan også ske i kule og løslager med topsug eller gulvventilation.
Sådan sikres korrekt opbevaring af melkartofler
- Justér optagerens bund- og rulleskær, så kartoflerne ikke beskadiges. Husk, at jordkædens hastighed skal være den samme som fremkørselshastigheden.
- Jord, toprester og græsknolde hæmmer luftgennemstrømningen ved tørring, så indstil optageren til at frarense så meget som muligt, og nedsæt evt. hastigheden.
- Kartoflerne er mere følsomme overfor beskadigelser, når de er kolde. Derfor skal optagning helst ske, når jord-temperaturen er over 10 °C.
- Kartoflerne må ikke blive våde under optagning/lagring. Tør dem, hvis de alligevel gør.
- Sårhelingen forløber optimalt ved 12 til 14 °C. Hold øje med den!
- Husk rigelig ventilation, specielt i de første par dage efter optagning. Det gælder både i kule og hus!
- Ved ventilering skal udeluften være koldere end kartoflerne.
- Placér kulen i åbent terræn, ved kørefast vej og i nord-syd-gående retning
- Dæk med rigeligt halm i toppen, kun lidt i bunden. Derpå plastic, der kan favne hele kulens bredde, men som under køling er foldet op under sig selv, så ca. en meter er åben i bunden af kulen. Yderst halm igen til at holde på plasticen.
- Inder-halmen kan ment fjernes fra kulen med gummiged/frontlæsser, hvis du bruger net til dækning af kartoflerne, inden halmen lægges på.
- Når nedkølingen er ovre trækkes plasticen ned over rytterknægte placeret med fem-seks meters mellemrum, så knoldene ikke udtørres. Kulen lukkes helt ned ved udsigt til hård frost (især hvis det også blæser meget).
- Fiberdug er en fin løsning, men husk, at den ikke beskytter mod frost.
- Efter sårheling og nedkøling er den optimale temperatur 3 til 4 °C. Hold øje med den!
- Kulens størrelse kan variere fra 15 til 55 hkg pr. løbende meter. Under fugtige optageforhold, eller hvis kartoflerne skal gemmes til efter nytår, bør der ikke være mere end 25 til 30 hkg pr. løbende meter i kulen.
- Tilse kulen eller løslageret jævnligt! Finder du fugtige knolde, bliver der ventileret for lidt
Ved yderligere spørgsmål, så ring til AKD Agro:
Agrochef
Bjarne Thisgaard
Mobil: 4027 9695
Mail: bt@akddanmark.dk
Agrorådgiver
Frederik Jensen
Mobil: 5151 6433
Mail: fje@akddanmark.dk
