Lægning
Lægning
Kartofler skal generelt lægges når jorden er tjenlig og jordtemperaturen har nået 8° C i 10 cm dybde. På let sandjord kan lægningen ske allerede, når jorden er 6-7° C varm og på vej opad.
På tungere jordtyper (kold jord) bør anbefalingen følges mere strengt, så her skal jorden som minimum være 8° C inden man overhovedet overvejer at påbegynde lægning.
Ligeså vigtigt er det at jorden er bekvem og tjenlig til lægning.
Under alle omstændigheder anbefales det, at lægge forvarmede kartofler.
Læggerækkefølge
Det anbefales, at lægge kartofler i følgende rækkefølge: Først kartofler til opformering. Disse lægges først, for at eliminere risikoen for smittespredning fra brugsavl til opformering i lægger mv.
Dernæst bør der lægges de kartofler der skal have så lang en vækst som muligt for at udnytte potentialet. Her anbefales at lægge de sene sorter, såsom Ydun, Thor, Saprodi, da de skal bruge et måned mere til at sikre et højt udbytte. De de næste der skal lægges bør være de tidlige sorter, såsom Seresta, Kuba, Oleva, Saturna. Dette er med til at sikre et godt afmodningstidspunkt forud for leveringstidspunkterne
Ved yderligere spørgsmål, så ring til AKD Agro:
Agrochef
Bjarne Thisgaard
Mobil: 4027 9695
Mail: bt@akddanmark.dk
Agrorådgiver
Frederik Jensen
Mobil: 5151 6433
Mail: fje@akddanmark.dk