Nyheder AKD

Sortdemo og markvandring i Sønderjylland og Midtjylland

01.08.2025

Besøg hos Brdr. Rasmusen i Kibæk.

 

AKD har siden fusionen haft to sortsdemo/markvandringer hvert år, som gerne skal illustrere de områder, der vælges fra år til år. Vi prøver at bevæge os rundt og være så repræsentative som muligt fra Limfjorden i nord til landegrænsen i syd.

I år har vi været hos Knud Rosenlund ved Gram og hos Brdr. Rasmussen i Kibæk. Begge steder har vi i foråret lagt 12 relevante sorter som indledning til markvandringen.

Arrangementerne startede med at hhv. Landboungdom Sønderjylland Nord og Vestjysk Landboungdom serverede grillpølser og formand Viggo Conradsen bød velkommen.

De ca. 35 fremmødte i Gram blev delt op i 3 hold, og fik rundvisning i sortsdemo ved Kristian Elkjær fra KMC Agro, fokus på såbed til kartofler ved Väderstad samt fokus på GPS styring, udbyttemåling mm. ved Thorsen-Teknik.

De ca. 90 fremmødte i Kibæk var også delt op i 3 hold, og fik rundvisning i sortsdemo ved Kristian Elkjær fra KMC Agro, fokus på marksprøjten ved Horsch samt fokus på mekanisk ukrudtsbekæmpelse og aftopning ved MSR Plant Technology.

Under den afsluttende kaffe fik vi en status fra kartoffelmarken ved Benny Jensen fra BJ Agro og generel information fra fabrikkerne ved AKD Agro. Formand Viggo Conradsen sluttede aftenen af med information fra den politiske del af organisationen.

To vellykkede aftener med stor interesse og spørgelyst fra avlerne.

Besøg hos Knud Rosenlund i Gram.

 

 

Personligt log ind

Indtast dit personlige brugernavn og adgangskode for at få adgang til beskyttede nyheder og meddelelser
Log ind
Glemt brugernavn eller adgangskode?
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookies

LUK